5 sjove lege til børnefødselsdagen
Lav en skattejagt
En klassiker til børnefødselsdagen er selvfølgelig en god skattejagt. Uanset om du holder fødselsdag om vinteren eller om sommeren, er det sjovt at lave skattejagt. En skattejagt kan fordeles på forskellige lokationer i jeres hjem, eller udenfor et sted i nærområdet eller haven. Vi har lavet vores bud på en skattejagt, I kan printe og bruge til jeres børnefødselsdag. Anbefales til børn fra 3 år og opefter.
Sjove udfordringer med LEGO®
At bygge med LEGO® er sjovt for børn i alle aldre. Det gode ved dette er, at du kan tilpasse udfordringerne efter hvor gamle gæsterne er. Det er altid et hit at stable et højt tårn, uanset om du bygger i LEGO® Duplo eller med almindelig størrelse LEGO-klodser. Af andre udfordringer kan være:
Byg noget, der kan flyve
Byg noget med bind for øjnene
Byg noget, du kan finde i naturen
Byg noget, du kan have på
Byg noget, som de andre skal gætte hvad er
Lav en gave til fødselsdagsbarnet
Det er altid sjovt at være kreativ, så hvorfor ikke lade børnene være kreative sammen? Mange bliver desuden glade for hjemmelavede gaver, så lad børnene lave en gave til fødselsdagsbarnet, eller noget, de kan tage med hjem til mor og far, som minde fra dagen. Find en masse remedier frem, og se børnene slippe fantasien løs! Dette kan naturligvis tilpasses til børnenes alder - om de kan bruge en saks endnu og hvor god finmotorik, de har. Du kan vælge et tema til gaven, alt afhængig af om dit barn interesserer sig for fodbold, svømning, dans eller ridning.
Find alt til at slippe kreativiteten løs her eller se et lille udvalg at spændende produkter nedenfor
Dyst i spil
Find forskellige spil frem og lad børnene dyste med lidt sjov konkurrence. Det er både sjovt også lærer børnene samtidig 😀
En anden sjov leg kan også være en huskeleg hvor du gemmer noget legetøj under et tæppe, også skal børnene dyste om at huske flest genstande der er gemt under tæppet efter at have kigget et par sekunder på dem, på forhånd.
Kan du gætte, hvem jeg er?
Denne leg kan leges på flere måder. Vælg en figur eller person, som børnene kender, f. eks. Gurli Gris, Harry Potter, Spider-Man eller Barbie. Nu skal der vælges én i selskabet, som skal være denne figur eller person, men som kun må finde ud af det, ved at spørge de andre gæster til råds. De andre gæster har enten fået dette at vide sammen, mens hovedpersonen ikke har kunne høre det, eller også kan der holdes et papir op bag hovedpersonen, så alle andre gæster kan læse, hvad der står.