Bøger skrevet af Dan Brown
Læs mere om Dan Brown0 produkter
Mere om Dan Brown
Er man er til nervepirrende thrillere, er den amerikanske bestsellerforfatter Dan Brown næsten ikke til at komme uden om. Brown er manden bag store detektiv-thrillere som ”Da Vinci Mysteriet” og ”Engle og dæmoner” m.fl. Hans bøger har taget verden med storm og bare førstnævnte er indtil videre blevet solgt i 80 millioner eksemplarer.
Brown debuterede allerede i 1997 med ”Tankados kode”, men det er især serien om professor og symboleksperten Robert Langdon, som mange læsere kender ham fra. Serien indledtes med ”Engle og dæmoner”, som blev efterfulgt af ”Da Vinci Mysteriet”, ”Det forsvundne tegn” og ”Inferno” og fra oktober 2017 kan seriens femte bog ”Oprindelse” også købes i butikkerne og på webshoppen. Bøgernes kæmpe succes fik hurtigt Hollywood til at banke på, og en stort opsat filmserie med Tom Hanks som Robert Langdon og instrueret af Ron Howard er også blevet et hit hos publikum i Danmark.
Dan Brown blev født i 1964 og voksede op i byen Exeter i New Hampshire, USA. Hans far var matematiker, og fascinationen af tal fremgår da også tydeligt af hans bøger. Dan Brown ville oprindeligt gerne være sanger/sangskriver, men trods ihærdige forsøg lykkedes det ham aldrig at bryde igennem ad den levevej. Efterfølgende fik han en universitetsgrad i spansk og engelsk, og arbejdede i en periode som underviser i engelsk. Som fuldtidsforfatter er Brown kendt for at have nogle helt faste skriveritualer, der bl.a. indbefatter at starte skriveriet klokken 4 om morgenen, og at skriveriet løbende afbrydes af strækøvelser samt arm- og mavebøjninger.
Dan Brown har solgt over 200 millioner eksemplarer af sine bøger, der desuden er oversat til 56 sprog.
Foto: Dan Courter
Detaljer
Fulde navn:
Dan Brown