LegekædenBørnebøgerAlle børnebøger

Doonesbury 36

Jeg blev født på kabel-tv, gift online og vil dø live på Periscope
3.4
Dansk
Mike Doonesbury føler, at årene er ved at sætte sig. Er der egentlig nogen grund til at fantasere om fremtiden i hans alder? Hans kone, Kim, drømmer ellers i det skjulte om at blive gravid – og har fo...

Hæftet

207,95 DKK
På lager i 1 butikker.

Forlagsbeskrivelse af Doonesbury 36 af G.B. Trudeau

Mike Doonesbury føler, at årene er ved at sætte sig. Er der egentlig nogen grund til at fantasere om fremtiden i hans alder? Hans kone, Kim, drømmer ellers i det skjulte om at blive gravid – og har forresten bestilt tid til Mike hos lægen, så han kan få tjekket sit modermærke på halsen i tide. Også Joanie, der nu er mormor til Alex’ og Leos tvillinger Eli og Danny, må gøre sig sine overvejelser som bedstemor og pensionist – magter hun at bidrage til endnu en valgkamp for Elizabeth Warren, nu hvor Donald Trump har gjort sit indtog på scenen?    De yngre generationer har også deres spekulationer. Alex og Leo funderer over, om de er endt som curlingforældre, og om det er godt eller skidt. Sam skal på universitetet, men hvor fedt er det egentlig at gå på Walden ligesom hendes forældre, Boopsie og B.D.? Måske er den nye studie-app i premium-programmet med onlineundervisning under shoppeture og indbygget skulkefunktion trods alt ganske attraktiv? Jeff Redfern kæmper med skriveblokering – skal han opgive historierne om Røde Slyngel og tage et skodjob på Taco Bell med risiko for at blive genkendt og ende som et fænomen, en internetsensation der jagtes af tweens og udsættes for dødstrusler?    En hel række af de medvirkende forsøger med større eller mindre held at navigere i den moderne, digitale verden. Hvad betyder mobiltelefoner for nærvær i omgang med andre? Kan poplegenden Jimmy Thudpucker overleve ved at servere sig selv døgnet rundt på sociale medier i stedet for at skrive musik? Mikes ekskone og Alex’ mor J.J. forbereder i god tid det sidste stykke performancekunst, hun vil opføre i sit liv: sin egen død, som hun har tænkt sig at livestreame fra et kamera på et hospice, så fans efterfølgende kan like videoen i årevis på YouTube. Hendes kæreste, Zeke, fatter bjælde og interesserer sig mere for at skrive sarkastiske tweets, og da han samtidig hader immigranter, var voldelig som barn og aldrig har haft et offentligt embede, er han måske kvalificeret til at blive USA’s præsident.    DOONESBURY-albummene er udkommet på dansk siden 1982 og har normalt indeholdt dagstriberne – de enkeltstriber, der først har været trykt i amerikanske aviser på hverdage og i Danmark i dagbladet Information. I februar 2014 indstillede Garry Trudeau imidlertid udarbejdelsen af nye dagstriber, og han genoptager dem sandsynligvis ikke.   Imidlertid er han fortsat med at fremstille den særlige søndagsversion siden da, og det er et udvalg af dem, vi har samlet her i bogen, som derfor udelukkende består af søndagssider – og endda i farver. En række søndagsversioner fra samme periode er allerede udgivet på dansk i bogen ”ENORM! 30 års Doonesbury” om Trump, og de er naturligvis ikke gentaget her i albummet. Så her er næsten 80 sider fra de sidste tre år, som aldrig før har været trykt på dansk.

Detaljer

Serie
Forlag
Cobolt
Udgave
1
ISBN
9788770856829
Sprog
Dansk
Originalsprog
eng
Sider
64
Udgivelsesdato
23-11-2017
Format
Hæftet
Varenr.
2448848
EAN nr.
9788770856829
Varegruppe
Tegneserier div.
Højde/Dybde (mm)
8
Bredde (mm)
224
Længde (mm)
288
Vægt (g)
337

Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger

  • Skønlitteratur og relaterede emnerSkønlitteratur: generelt
  • Graphic novels, tegneserier, vittighedstegningerGraphic novels og tegneserier: typerTegneserier og graphic novels i amerikansk / britisk stil
  • Graphic novels, tegneserier, vittighedstegningerTegneseriestriber
  • Anmeldelser Doonesbury 36

    Brugernes anmeldelser
    Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger
    Mediernes anmeldelser
    Vurderet 3.4 ud af 5 baseret på 1 vurdering
    "Jeg er underholdt"
    Se detaljer her